Planlagte aktiviteter 2018

· Søndag den 18. februar kl. 14: Cafédag med generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil der være optræden af Jonstrup All Stars og sangeren Birgit Lyngholm med sin pianist Ellen Tang.

· Lørdag den 21. april kl. 18 (salg af billetter fra kl. 17): Forårsfest med middag og dans til orkestret ”Di 2 synger”. Temaet for festen vil være ”På krydstogt med Jonstrupvangs Venner” med flot oppyntning.

· I juni har det været nødvendigt at aflyse en planlagt bustur. Vi er i færd med at undersøge mulighederne for at afholde et andet arrangement henover sommeren. Yderligere informationer følger snarest muligt.

· Søndag den 19. august kl. 14: Cafédag, hvor Lars Lottrup optræder med 1-hjulet cykel, jonglering og megaballon.

· Søndag den 7. oktober kl. 14: Cafédag, hvor COCO SON salsaband underholder med sang og musik fra Cuba.

· Søndag den 25. november kl.14: Cafédag med det årlige, flotte julebanko og amerikansk lotteri.

Der tages forbehold for nødvendige ændringer, som vil blive meddelt her på hjemmesiden under ”Jonstrupvangs Venner”. Følg derfor både med på hjemmesiden og hold øje med plakater om de kommende arrangementer.

Hvis pårørende eller venner deltager i arrangementer og ønsker at blive til aftensmad, skal man selv meddele dette til køkkenet senest 3 dage før arrangementet og selv betale til køkkenet.

Til forårsfesten den 21. april er middagen inkluderet i betalingen for at deltage i festen.